Livsfortællinger

Min gamle morfar

Da jeg besøgte min morfar en særlig dag i 1983, var det med en båndoptager under armen. Jeg var blevet træt at høre mine forældre sige, at ”den gamle” serverede sin livshistorie, hver gang han fik besøg. Jeg trykkede på knappen og stillede ham få spørgsmål. To timer senere havde jeg optaget det hele, men der gik 20 år, før jeg for alvor fik lyttet til båndet igen sammen med mine små børn.

Kassettebåndet blev sendt videre til familiemedlemmer

Alle – herunder mig – kunne frydes ved optagelsen. Min morfar var død for længst, men levede pludselig igen! Han fortalte historiske begivenheder, men også interessante fortællinger om vores familie. Jeg nåede at bemærke en snes tilfælde, hvor stemmen vibrerede kraftigere, eller sproget ændrede sig, når min morfar blev rørt over de ting, han fortalte. Det gav mig sådan et stik i hjertet: mit identitet blev knyttet – igen – til ham, men blev også forstærket. Jeg blev overrasket, rørt og dybt taknemmelig for den oplevelse. Jeg forstod, hvor vigtigt det var at fortælle. At lytte. Og at formidle.

Få år senere blev jeg frivillig radiovært

Mange mennesker har ikke lige tålmodighed eller lyst til at lytte og spørge ind til ens livserfaringer; eller tid til at høre, hvem man egentlig var som person. Det kan også være svært at mødes pga. en stor geografisk afstand mellem familiemedlemmer. Eller også er det bare svært at tale om den slags ting overfor hinanden. Familiefortællingerne og slægtshistorierne kan blive medskabende for vores identitet. Men kun hvis man kender disse historier og kan spejle sig selv i dem.

Ja til Podcast

Podcast er blevet hypermoderne. Men måske lytter vi for meget til lydoptagelser med de kendte og de kloge. Og glemmer dermed, at dem, vi elsker, bærer på fortællinger, der giver næring til vores identitet, følelser og sjæl. Lysten til at kende sin egen historie er faktisk stor hos folk: vi skal bare give os selv tid til og mulighed for at fortælle og lytte. Livshistorierne giver nye perspektiver på tilværelsen, en følelse af anerkendelse og stolthed.

Før det er for sent…

Hvis man får optaget fortællingerne, før det er for sent, har hele familien en uvurderlig gave for livet og for de senere generationer. Det er simpelthen familiens ophav, der bliver bevaret.

Man bliver lille, hvis ikke man bliver hørt” (citat af den norske samfundsforsker og kriminolog Nils Christie)